Nyt fra vandværket – Del 5 (eller hvor langt vi nu er nået)!

Det går ikke altid som præsten prædiker!

Ved rensning af vandtanken konstateredes en utæthed i en fuge i tankens øvre del. Det betyder at der kan komme rødder, jord og snegle i tanken. For at udbedre denne fuge skal tanken være helt tør hvorfor der nu er opsat varmekanoner og affugtere i tanken. Firmaet regner med at fugen kan udbedres senest tirsdag den 20. oktober. I øvrigt roser firmaet vores vandtank. Den skade der er opdaget er en bagatel-skade… men udbedres skal den!

Ovenstående betyder blot at vi forlænger den periode hvor vi får vand fra Gesten og Bække.

Forbrugerne kommer ikke til at mærke noget som helst.