DM i Rally i Veerst

Der blev kørt meget stærkt rundt om Veerst da Danmarksmesterskaberne i rally 2014 lagde nogle af sine ruter og prøver i Veerst den 26. april. Foreningerne i Veerst havde sørget for, at alle interesserede kunne købe sig en forfriskning på stadion, herunder kolde fadøl. I det gode sommervejr med høj sol blev der således skabt en rigtig hyggelig dag for de mange femmødte.

Spaending_tilskuere_rally_14

Racerbilerne kørte meget stærkt, hvilket øgede spændingsmomentet for de mange fotografer. På biledet ses tre unge mennesker, som forsøger at få et billede af bilen før den er passeret.

Peter_Svendsen_Rally

Stemningen var rigtig god på stadion, hvor de kolde fadøl bidrog til den rigtige rally-tilskuer-stemning, så man kunne nyde de flotte racerbiler. Kendinge af Rally talte en del om den ældre Opel Mantra, som deltog i årets mesterskab. Bilerne blev da også studeret og fotograferet meget. Se eventuelt videoen fra løbet.

Racerbil_rally_14

Bilerne kørte desværre en lidt anden rute end oprindeligt tænkt på grund af nogle problemer med en skovvej, som ikke blev løst før løbet. Derfor tog bilerne en “omvendt vej” gennem Veerst. Men på trods af dette, kom der alligevel mange tilskuere ind på stadion.