Spillemænd, menigheden og præsten under åben himmel

Indvielsen af den nyanlagte sø i Veerst skov og præsteskoven blev markeret med en gudstjeneste under åben himmel. Søndag kl 14 var mange mennesker mødt frem ved præsteskovsøen i Veerst skov, hvor De Dover spillemænd sørgede for musikken både under og efter gudstjenesten.

Ved_soen2

Foto: De Dover Spillemænd

Skovfogeden fortalte levende om skoven og dens rige historie, mens de fremmødte hyggede sig med medbragt kaffe og ikke mindst fællessang til musik fra de veloplagte “De Dover spillemænd”.

Ved_soen1

Foto: Der spilles op til fællessang

Søen kan rumme mere vand end den allerede gør. Man mener imidlertid, at vandstanden vil stige i søen med årene, efterhånden som bunden sætter sig og efterårets regn sætter ind. Sommeren har båret præg af tørke i 2013.