Nyt fra vandværket – Sidste del

Som tidligere nævnt, blev der fundet en utæt fuge i vandtanken. Efter at tanken har stået med varmekanoner og affugtere indtil i mandags (en uge siden), kunne tanken fuges. Denne fuge hærdede i tre dage, hvorefter tanken atter fyldtes med vand. I fredags blev der udtaget nye vandprøver. Prøverne er blevet analyseret i weekenden og vi har nu fået grønt lys til atter at aftage vand fra vores eget vandværk. Vandværksbestyrelsen takker borgerne i Veerst for deres tålmodighed og forståelse i processen.