Referat fra generalforsamling i Bylauget 2010

Generalforsamling i Veerst forsamlingshus – mandag d. 8. februar 2010
Tilstede er 19 personer inkl. bestyrelsen.
 
Ole Mortensen er valgt som ordstyrer.
Anette Knudsen er valgt som referent.
Jens, Pernille og Kent er valgt som stemmetæller.
 
Martin Møhl informerer:
Veerst projektstøtteforening
  • – Der er ikke ansøgt om støtte fra foreningen.
  • – Regnskab – Tilskrevet er renter.
Der spørges til, om arbejdskraft kan omregnes til “kontanter” og derved indgå de 50% der skal erlægges, mod at få penge fra støtteforeningen. Dette er ikke utænkeligt, men det vurderes ved ansøgning.
 
  • – De samme vælges igen. Niels vælges som suppleant.
  • – Der spørges til, om støtteforeningen har overvejet, at være et lokalråd.  
 
Formandens beretning:
 
Veerst.dk er kommet op at køre og fungerer bedre end før.
Dilettantfesten 2009 var ikke nogen succes. Musikken sendt hjem kl. 23.30.
Der er afholdt morgenmadsmøde hvortil der var gratis morgenmad. På dagen fremkom fælles ønske, fra generelt alle, om en ny legeplads. Hovedtrækkene til filmen blev også lavet den dag.
Veerst filmen blev til, med lidt uoverensstemmelser.
Sct. Hans afholdt.
Høstfest var i år lavet til høstmarkedet, det gik rigtig godt. Der var helstegt pattegris, marked, auktion osv.
Fællesspisningen i november, godt fremmøde og fremragende mad.
Juletræstændingen i år med stor opbakning. 50 børn.
Der har været meget diskussion omkring hvorvidt bestyrelsen, er et lokal råd eller et bylaug.
 
Regnskabet gennemgået af kasserer. Formanden kommenterer regnskabet. Medlemskortene burde have været ude meget før i 2009, der er desværre ikke ret mange, der har indbetalt.
2010 er ikke delt ud endnu, men skal gerne deles ud tidligt i år.
Girokort kan sendes, evt. sættes op til 200,- og kan sendes med posten.
Forsamlingshuset har ikke været lejet så meget ud i 2009, som det var i 2008. Der har været problemer med køkkenet, tingene fungerer ikke. Rengøringen har haltet og det har været nødvendigt, at købe en del nyt til rengøringen.
 
Der gøres opmærksom på at det, der står som tilskud fra kommunen, er en pulje. Pengene gives som en pulje til byen.
Idrætsforeningen spørg til om de også er berettiget til puljen. Det er de. Pengene skal forvaltes udenfor bylauget eller idrætsforeningen, eksempelvis  i et lokalråd, eller begge foreninger slås sammen.
Der kan ikke nås til enighed. Efter de informationer bylauget har haft, har de gjort tingene efter bedste mening.
Jens forslår igen at der skal holdes nogle flere borgermøder.
Der diskuteres omkring hvordan og hvilken forening der skal laves. Der gøres opmærksom på at vi har svært nok ved, at finde medlemmer til de foreninger vi har i forvejen.
 
Regnskabet godkendes.
 
Der spørges til “udviklingsplanerne” 
Der gøres opmærksom på, at der ligger rigtig mange ideer ved den gamle bestyrelse, men de kan ikke få arbejdsro.
Der mangler hænder, en opfordring til alle som har ideer.
 
Valg:
Brit er gået ind i stedet for Dorthe V. 1 år
Niels er i bestyrelsen. 1 år
Niels-Peter. 2 år
Helene træder ind som nyt bestyrelsesmedlem. 2 år
Robert går ind i bestyrelsen. 1 år
Henning fortsætter. 1 år.
Dorthe V. vælges ind. 2 år
Jytte bliver suppleant. 1 år
Dorthe K. bliver suppleant med kasserer posten. 1 år.
 
Valg af revisor: Ole Mortensen 
 
Evt. Skal der laves “jeg kan hjælpe liste”? Vi har nogle navne på nogle af de tilbagekommende spørgeskemaer.
 
Bylauget er et lokalråd. Bylauget finder ud af hvordan og hvorledes Vejen kommunes udviklingsplaner imødekommes.
 
Jens takker af. Det er meget vigtigt for Jens, at bylauget nu er et lokalråd. Han har opnået det han ville, nu skal bylauget være meget mere aktive i det politiske, mener han. Han vil i fremtiden holde øje med dem.