Taberlandsbyerne skal skilles ud

Danske kommuner er ifølge Jydske Vestkysten, søndag den 25. april, glade for, at man nu kan få skilt taber-landsbyerne ud fra vinderlandsbyerne. Bertel Haarder synes, at værktøjet til at gøre det, er et godt initiativ. Værktøjet som skal skille vinderne fra taberne er et projekt under Landdistrikternes Fællesråd.

Landdistrikternes Fællesråd har været ankersted for projektet

Med hovedkontor i Vejen har Landdistrikternes Fællesråd ifølge deres egen hjemmeside været ankersted for den arbejdsgruppe, som har udviklet måleværktøjet, som kommunerne sammen med landsbyerne kan anvende til at skille taberlandsbyerne ud. På LDF’s hjemmeside kan man læse, at projektet oprindeligt var inspireret af et fransk projekt:  http://www.villes-et-villages-fleuris.com/

Offentligheden har imidlertid omtalt ordningen som en Smiley ordning for landsbyer. I maj 2009 udtalte sekretariatschefen for Landdistrikternes Fællesråd, Carsten Blomberg til medierne, “Vi kan ikke redde alle landsbyer, hvis ikke der er lokal opbakning” og i den sammenhæng udtalte lektor ved Aalborg Universitet Jørgen Møller, “Lad os lukke dem efterhånden, og sige: Det var så de 800 års landsby, men nu er det slut”.

Hvad tænkes målt, kontrolleret og udstillet i Smiley ordningen?

Måleværktøjet over udviklingen i landsbyerne, “Blomstrende Landsbyer”, er tilsyneladende ikke beregnet på at stille politikere og offentlige instanser lidt til ansvar for den manglende udvikling i landsbyerne. Det er tanken at give smileys for, hvor godt borgerne i byen selv forvalter udviklingen. “Tanken er at vi i Danmark skal skabe en tilsvarende mulighed for at synliggøre de velfungerende lokalsamfund og deres indsats for at gøre deres by attraktiv, velfungerende og udviklende”, skriver Landdistrikternes Fællesråd. Dermed kommer ordningen automatisk til at udstille de landsbyer, som ikke selv gør en god indsats ifølge målesystemet, hvis ordningen griber om sig.

Det fremgår ikke, hvordan målingerne kan tage hensyn til, at mange landsbyer allerede nærmest er afviklede, fordi man har nedlagt skolen, lukket brugsen, sparet busruten væk og nægtet byen et aktivitetshus til erstatning for skolen til foreningernes møder osv. Dykker man nærmere ned i manualerne til målesystemet, kan man imdilertid få den tanke, at målingerne måske vil forsøge at måle hvor langt en landsby er nået, målt i forhold til et forudbestemt idealt udviklingsspor.

Ifølge deres hjemmeside vil Landdistrikternes Fællesråd give plads til, at der oprettes et nationalt sekretariat med minimum en medarbejder. Ifølge hjemmesiden vil man måle de enkelte landsbyer, som går ind i ordningen sammen med deres kommune, på følgende målestokke og kategorier (jvfr. Jydske Vestkysten 14. maj, 2009):

• Det sociale og foreningslivet: Hvor mange foreninger har byen og hvor mange er aktive i dem?
• Personligt netværk i byen: Hvor godt kender man hindanden og hvor godt bruger man hinanden?
• Udseendet af byen: Får ruiner og faldefærdige bygninger bare lov at stå? Tager man hensyn til byens helhed, når man bygger nyt?
• Udviklingen: Er man bare tilfreds med de sidste 30 års udvikling, eller hersker der lyst og vilje til at udvikle? Har man et lokalråd?

Systemets manualer antyder samtidigt, at landsbyens udvikling kan anskues som en stigning i højere udviklingstrin – en slags hierarki i målingerne.

Nogle landsbyer risikerer altså at blive udstillet som taberlandsbyer, hvis deres kommune går ind i ordningen. De fremstilles måske som byer med et dårligt socialt miljø og mangel på personlige relationer, en by med dårligt udseende efter smagsdommernes skøn samt en by fyldt med bagstræberiske borgere.

Landsbyernes eller bureukraternes målestokke for udviklingen

I Fællesrådet for landsbyer i Vejen kommune blev et lignende system drøftet i 2008 til brug i Vejen kommune. Det skulle hjælpe landsbyerne til mere udvikling ved at synliggøre en manglende men ønsket udvikling. Rådet opgav hurtigt tanken. Man frygtede, at landsbyerne ville ende i ren kontrol, helt imod hensigten. Idéen var imidlertid at måle udviklingen med landsbyernes egne målestokke.

en måde at vælge landsbyer fra i kommunerne

Hvis en landsby kan score højt på alle måleområder, vil den kunne tildeles flere Blomster. Carsten Blomberg fremhæver til gengæld ifølge Jydske Vestkysten den 25. april, “at kommunerne får nu en måde at vælge nogle områder og landsbyer fra”. Logikken er altså den, at kommunerne skal gå ind “Blomstrende landsbyer” for at få en måde at vælge nogle af dem fra. Men hvilken logik skal få landsbyerne til at gå ind i Smiley ordningen?

en måde at få hængemulerne i dialog – med politikerne

Bertel Haarder er åbenbart ikke helt enig med Landdistrikternes Fællesråd om, at redskabet har til formål at pege taberbyerne ud for den enkelte kommune. Bertel Haarder udtaler nemlig i sammenhængen, “at der er for mange hængemuler rundt omkring i landsbyerne … men Smiley ordningen kan være med til at inspirere landsbyerne til udvikling”. Logikken synes at være en ganske anden hos Bertel Haarder, nemlig at man skal holde op med at hænge med mulen i landsbyerne og nærmest bruge scorecardet som en anledning til at forhandle en helt anden ordning for byen.

Om Bertel Haarder direkte tænker på den model for samarbejde gennem dialog mellem landsbyer og kommune, som hans eget ministerium har været med til at udvikle for Holbæk kommune sammen med Roskilde universitet, er ikke til at vide, men det er jo en mulighed.

kan man droppe dette unødige bureaukrati – opnå højeste score og blomstre med det samme

Hvis landsbyerne selv inviterer sine byrådspolitikere til dialogmøder om borgernes mange projekter, eller kommunen sætter dialogen i system, så kunne man måske lige så godt spare hele det tunge og bureaukratiske målesystem med det samme. Hvis hver landsby får disse dialoger iværk, så kan man jo også sige, at de faktisk øjeblikkeligt scorer højt i den øverste af målesystemets kategorier.

Det kan blive spændende at følge i de kommende år, om Bertel Haarder får ret – om Veerst kan blive inspireret til udvikling, hvis man skal til at kæmpe for at få pæne smileys (Mange blomster).

Det bliver måske også spændende at se, om borgerne eller lokalrådet i Veerst hurtigt lader sig inspirere så meget af Bertel Haarder, at de ligefrem hopper hele scorecardets hierarki over og begynder at invitere alle byens borgere til dialogmøder med byrådets politikere.

Lokalrådet i Veerst advarede tidligt Vejen kommunen mod potentiel forskelsbehandling

Lokalrådet (bylauget) afgav høringssvar til Vejen kommunes temaplan for landdistriktsudviklingen gennem Fællesrådet for landsbyer i Vejen kommune. Bylauget i Veerst udtrykte sin betænkelighed ved at planen opererer så tydeligt med et begreb om differentieret udvikling de enkelte byer imellem i kommunen. Hvis Vejen kommune går ind i ordningen med “Blomstrende landsbyer”, kan bylaugets kritik af den potentielle forskelsbehandling af landsbyerne vise sig meget aktuel.

Fællesrådet for landsbyerne i Vejen kommune har hidtil været meget betænkelig ved at Vejen kommune skulle gå hen og indføre Smiley ordningen.

Fællesrådet for landsbyer i Vejen kommune har lige vedtaget et arbejdspapir om dialog

På den nyligt afholdte generalforsamling har Fællesrådet af landsbyer i Vejen kommune netop vedtaget et arbejdspapir der beskriver en model for udviklingen, lokalområder, borgere og politikere i mellem, der bygger på at sætte dialogen lidt i system. Fællesrådet har netop vedtaget at arbejde i retning af Holbækmodellen.

Det er umiddelbart vanskeligt at se, hvordan en smiley ordning, der skal hjælpe kommunen til at vælge landsbyer fra, kan forenes med ønsket om at sætte dialogen i system. Det bliver derfor spændende at følge, om det vil lykkes Fællesrådet for landsbyer i Vejen kommune at holde fast ved arbejdet for inspiration og dialog eller der bliver indført en ekskluderende Smiley ordning i Vejen kommune.

Danmark knækker – DR kører lige nu en række programmer med fokus på taberlandsbyerne og udkantsDanmark

Hvis man så nyhedsmagasinet i går søndag på DR1 – tv, kunne man se, at Vejen kommune nu nærmest regnes med i udkantsdanmark sammen med størstedelen af det øvrige Syddanmark. Dog regnes Kolding, Vejle, Middelfart, Odense og Fredericia kommune ikke til udkanten, men Vejen gjorde ihvertfald i aftenens udsendelse.

Mere om Danmark knækker på dr.dk

Mere om udviklingsplanen for Veerst.