Nyhed – upload dine egne videoer

Vi ser meget gerne, at byens og sognets borgere eller andre læsere af veerst.dk selv medvirker til at producere indhold til vores hjemmeside. Ud over bloggen, hvor alle brugere kan skrive indlæg, har vi nu også gjort det muligt, at du kan uploade dine egne videor. På forsiden vil man altid kunne se en thumbnail til de nyeste af læsernes egne videoer. Men videoerne bliver ved med at kunne findes i videobiblioteket, så længe du synes.

Kan vi skabe en hel by der ser alle de nye, sjove og vigtige historier?

Rigtigt mange mennesker render i dag rundt med en mobiltelefon, som kan optage video. Mange har gode videokameraer. Så det er jo egentlig meget oplagt, at vi lige husker på Veerst.dk og de andre læsere, når der sker et eller andet, som andre i sognet måske gerne ville vide noget om.

På de fleste moderne PC’ere kan man endda hurtigt redigere lidt i de videoer, som er optaget med mobiltelefonen etc.

Visionen kunne være, at Veerst sammen skaber en hel by der ser.

Her er det Jeppe Søe der filmer i Veerst

Sådan gør man?

Til højre på forsiden ser du “Nyeste videoer” fra læserne. Klik dig ind på en video. Når du er logget ind som almindelig bruger, kan du se nogle knapper i toppen af videobiblioteket. Der finder du bla. “Add Video”.

Brug kategorien “Dine videoer”, når du vil “Adde / uploade” en video. Hvis du har en video, som du for eksempel har lagt op på Youtube eller en anden videotjeneste, kan du tilføje hele videoens URL (webadresse) i feltet. Så kommer din video ind i vores videobibliotek.

Vi overvejer om der skal åbnes op for direkte uplaod af video-filer, men indtil videre vil vi helst undgå at belaste serveren med alt dette. Derfor må du nøjes med at bruge youtube mm. Men det virker til gengæld og resultatet bliver jo nærmest det samme. Din video kommer til at figurere her på Veerst.dk, som “Dine videoer” / Læsernes egne videoer.