Dilettant 2009

Dilettant 2009 er overstået

Så er årets dilettant i Veerst vel overstået. Lørdag den 4. april blev stykket opført to gange. Der var generalprøve kl. 14 hvor 30-40 publikummer overværede stykket. Kl. 19, til premieren, var der 70-80 fremmødte.

dilettant_2009_1

Årets stykke hed “Affæren om hotel Bliv-og-dø”. En fantastisk morsom komedie om et falleret hotel og dets vært samt hans utro hustru. Af andre karakterer i stykket kan for eksempel nævnes den mandeglade og sexfikserede oldfrue Magda Mortensen, jægeren Knækkerbræk, entreprenøren Å. Nei-Hansen, en usynlig baronesse med oldfrue, pastor Ejegod og hans hustru, som fik smag for de våde varer samt Foto-Finn fra den lokale sprøjte.

Efter forestillingen kl. 19 var der spisning og dans til ud på de små timer.

Som et kuriosum medvirkede i år Sonia Moreno, som bor hos instruktøren Helene Filsø. Sonia kommer fra Den Dominikanske Republik og er i Veerst som udvekslingsstudent. Det må da være dejligt for hende at bo her “ude på landet” når hun til daglig bor i hovedstaden Santa Domingo med 9,5 millioner indbyggere.

Som noget nyt, var holdet bag dilettant-stykket, i år på Lindecenteret i Bække og optræde. Det skete mandag den 6. april. Der mødte ca. 30 beboere og andre publikummer frem for at overvære stykket.

Instruktør Helene Filsø udtaler at stykket i år var en ubetinget succes og det bliver meget svært i årene frem over at finde et stykke der kan hamle op med “Affæren om hotel Bliv-og-dø”. Stykkets forfatter Knud Erik Meyer Ibsen har, denne gang, virkeligt skrevet et pragtstykke af format.

Holdet bag dette års dilettant forestilling bestod af: Gunner Knudsen, Mogens Jensen, Henny Teut, Karsten Nielsen, Peter Svendsen, Judith Morell, Sanne Dollerup, Niels Jensen, Maja Svensson og Sonia Moreno. Stykket blev instrueret af Helene Filsø og i sufflørkassen sad, den uundværlige, Inga Jørgensen.

dilettant 2009 3

dilettant 2009 8

dilettant 2009 2

 

dilettant 2009 14

dilettant 2009 9