Mejetærsker hjalp bylauget med at dirrigere trafikken uden om torvet til byens høstmarked

Bylauget for Veerst og omegn havde med tilladelse fra Vejen kommune afspærret byens torv for kørende trafik i anledning af det høstmarked, som engagerede medlemmer af bylauget havde lagt et stort arbejde i. En mejetærsker og en halmvogn blev derfor kørt i stilling ca kl 13:00 ved afspærringerne for at markere den trafiktrygge zone på torvet ekstra meget.

Mejetærskeren køres i stilling

Mange borgere havde købt en bod på markedet, hvor vejrudsigten op til markedsdagen havde medvirket til at bylauget med hjælp fra andre borgere i byen havde rejst et telt bag ved forsamlingshuset til boderne. Der var livlig aktivitet i boderne det meste af eftermiddagen, men af og til blev handlen afbrudt af andre aktiviteter såsom kagekonkurrence, lotteri og linedansere, som optrådte på kronborgvej. Det kunne lade sig gøre at bruge vejen til linedans, da mejetærskeren og halmvognen netop medvirkede til at sikre de trygge rammer omkring torvet for både børn og voksne.

Formanden klippede snoren til markedet

Formanden for lokalrådet i Veerst klippede snoren for at markere høstmarkedet åbent efter at Mogens Jensen på meget underholdende vis, havde kundgjort dagens program. Se billedet nedenfor.

hoestmarked_aabnes

Redaktionen af veerst.dk beklager dog, at vi ikke kunne få teknikken til at virke 100% under markedet. Dels kunne vi ikke registrere nye medlemskaber af siden på vores lille stand (medlemsskab er helt gratis), dels kunne vi ikke udgive artikler om høstmarkedet i realtid sammen med interesserede borgere. Teknikken drillede for meget, men mysteriet med den manglende mulighed for at registrere sig som bruger på siden blev dog opklaret.

Bylauget er glade for de mange besøgende til markedet, for hele overskuddet går til forsamlingshuset i Veerst.

Se flere billeder nedenfor:

{gallery}Begivenheder/hoestmarked_09{/gallery}