Info om Lokalrådet

Lokalrådet for Veerst Sogn – Hvad er nu det for noget???

Baggrunden for Lokalrådet er Kommunalreformen fra 1/1-2007 som indebar færre og større kommuner. Alt andet lige har dette betydet større afstand mellem borgere og beslutningstagere i forvaltninger og kommunalbestyrelser. Da man fra politisk hold støtter ideen om selvbestemmelse i de små Landsbysamfund har man ønsket og støttet oprettelsen af lokalråd i de enkelte landsbyer med det formål at have nogen at henvende sig til når der kommer spørgsmål på tapetet som berører det enkelte lokalområde.

Dette kunne være alt fra lavpraktiske spørgsmål som nedrivning af forfaldne landejendomme til udfærdigelse af lokalplaner for hele områder.

 

Området

Lokalrådene i Vejen kommune følger sognegrænsen. Således udgør Veerst Sogn området vist på kortet. Veerst Sogn omfatter således de to landsbyer: Veerst og Vester Thorsted samt opland.

Retningslinier for lokalrådet

Da der følger kommunale penge med (ca. 15000/ år for Veers Sogn) kan kommunen stille krav til hvordan og hvorledes Lokalrådene skal fungere. Således kræves at :

  • Lokalrådet er medlem af Fællesrådet for Landsbyamfund (se http://vejenland.dk).

  • Der skal aflægges regnskab for hvordan det kommunale tilskud er levet brugt (til gavn for lokalsamfundet).

  • Kommunen skal have kendskab til Lokalrådets vedtægter.

Summasumarum: Lokalrådet for Veerst Sogn har det formål at inddrage sognets beboere og virksomheder i de kommunale beslutninger som påvirker os.

Lokalrådet fro Veerst Sogn – Sådan har vi grebet det an.

For ikke at blive taget til indtægt for beslutninger der ikke er bred folkelig opbakning til fungerer Lokalrådet for Veerst Sogn som:

  • Eksternt kontaktudvalg mod myndigheder.

  • Internt koordinationsudvalg mellem de forskellige foreninger og gruppe interesser i sognet.

Et (forhåbentligt) tænkt eksempel: Ønsker kommunen at etablere et affaldsdepot for giftaffald i eksempelvis Vester Thorsted eller Veerst henvender de sig til Lokalrådet. Det er så Lokalrådets opgave at drøfte denne forespørgsel med de berørte parter og vende tilbage til kommunen med et retningsgivende svar.

Lokalrådet for Veerst Sogn – Hvem er det??

Lidt historie: De første par år udgjorde Lokalrådet det siddende Bylaug i Veerst. Lokalrådsarbejdet blev i disse år især varetaget af Jens Smed Rasmussen (nuværende webmaster på Veerst.dk).

Da opgaverne i Bylauget har været mange og udskiftningen i bestyrelsen stor har der været et ønske om at etablere et mere bredt funderet lokalråd. Derfor etableredes i foråret 2010 et nyt Lokalråd bestående af repræsentanter for de forskellige foreninger i sognet. Pt udgøres Lokalrådet for Veerst Sogn således af:

Rober Ørsted (Veerst Bylaug) – mail: orsted@mail.dk

Pia (Vester Thorsted Forsamlingshus og Idrætsforening) mail: pikukruse@hotmail.com

Mogens Jensen (Veerst Vandværk)- mail: mogens.g.jensen@gmail.com

Gitte Hansen (Menighedsrådet) – mail: veerst.mensendieck@mail.dk

Martin Møhl (Veerst Projektstøtteforening og Veerst SG&I) mail: martinmoehl@gmail.com

Herudover diskuteres pt. mulighederne for at udvide Lokalrådet med repræsentanter for HHV. Vester Thorsted Vandværk, Veerst.dk samt legepladsgruppen.

Se vedtægterne for Lokalrådet på Veerst.dk.

Udviklingsplanen for Veerst sogn

Det ”nye” Lokalråd tog sit afsæt i frembringelsen af ”Udviklingsplanen for Veerst Sogn”

Baggrunden for udviklingsplanerne var kommunalpolitikkernes behov for at kende til ønsker og tanker omkring fremtiden i landdistrikterne (Læs: Ingen udviklingsplan – ingen fremtid).

Oplægget til udviklingsplanen var et borgermøde afholdt i Pinsen 2009 omkring områdets fremtid. De ideer som fremkom her blev sidenhen sammenfattet i udviklingsplanen.

Udviklingsplanen blev afleveret til Kommunalpolitikkerne 22 marts 2010 sammen med udviklingsplanerne fra de andre landsbyer i kommunen. De er i skrivende stund i gang med at nærlæse de mange planer. Omvendt er en lokal gruppe i gang med at undersøge mulighederne for at etablere én central legeplads i Veerst By.

 

Hvad kan jeg bruge Lokalrådet til??

Lokalrådet er som en sikkerhedssele: Den har ingen relevans hvis den ikke bliver brugt!

(dette gælder i øvrigt områdets andre foreninger).

Derfor: Har du ønsker eller ideer til sportsaktiviteter, kulturarrangementer eller lignende henvender du dig til hhv. Veerst SG&I eller Bylauget osv. Rammer dine tanker forbi de etablerede foreninger eller er de mere overordnede hører vi gerne fra dig i Lokalrådet. Brug endelig Veerst.dk til at lufte dine ideer, for at få støtte og dialog også.

Skal der bruges penge til projekter som er til almen nytte for lokalområdet indgår Lokalrådet gerne som officielt mellemled overfår eksempelvis kommunen. Gennem Lokalrådet har du adgang til diverse finansieringsmuligheder ligesom det sikres at projektet har opbakning i Lokalområdet.

Derfor: Hold dig ikke tilbage – Vi hører gerne fra dig.

 

På lokalrådets vegne

Martin Møhl