Vedtægter for Veerst Lokalråd
§1 Navn og Hjemsted
Lokalrådet er en forening med navn Veerst Lokalråd.
Veerst Lokalråd´s geografiske virke er Veerst sogn
§2 Formål:
-
Veerst Lokalråd har til formål at arbejde for sammenhold, identitet og trivsel i Veerst Sogn gennem:
-
Koordinere aktiviteter og tiltag mellem borgere, foreninger og erhvervsliv.
-
Være kontaktpunkt mellem offentlige instanser – herunder kommunen og borgere, foreninger og erhvervsliv i sager med almen betydning for lokalområdet.
-
Repræsentere Veerst Sogns interesser udadtil i kommunale og mellemkommunale organer og foreninger i sager af almen betydning.
§3 Medlemmer:
Medlemmerne af Veerst Lokalråd udgøres af repræsentanter for de til enhver tid eksisterende foreninger og grupperinger i Veerst Sogn.
Eksempelvis:
Bylauget for Veerst og Omegn
Veerst Skytte, gymnastik og idrætsforening
Veerst Vandværk
Menighedsrådet for Veerst Sogn
Veerst Projektstøtteforening
Landbrugsinteresser
Erhvervslivet
De enkelte medlemmer udpeges af den til enhver tid siddende bestyrelse i den enkelte forening / gruppering.
§4 Møder:
Lokalrådet afholder 2 faste møder om året medio april og medio oktober.
Repræsentanten fra Bylauget for Veerst og Omegn indkalder med minimum 14 dages varsel samt angivelse af dagsorden.
§5 Vedtægtsændringer
Ændringer i vedtægterne kan ske efter godkendelse af bestyrelserne i de foreninger/ grupperinger som på det pågældende tidspunkt er repræsenteret i Lokalrådet. De gældende vedtægter skal offentliggøres på www.veerst.dk
§6 Regnskab
Eftersom Lokalrådet ofte vil agere som officielt mellemled mellem offentlige instanser og de enkelte projektgrupper skal Lokalrådet til hver tid står til regnskab for de modtagne støttebeløb. Årsregnskab for det foregående år skal offentliggøres ultimo april på www.veerst.dk.