Borgere undres over lokalrådet – forkert at lukke Veerst.dk

Borgere i Veerst har henvendt sig til webmasteren på “Veerst.dk” nu på Veerst.info og udtrykt undren over lokalrådets beslutning om, at bylaugets hjemmeside skal have domænet: veerst.dk. Man fortæller, at vi har skabt et godt koncept for sognets hjemmeside. Man fortæller, at mange borgere har udtrykt en positiv kritik af hjemmesiden, både herboende og potentielle tilflyttere. Derfor er man temmelig uforstående overfor den måde, som lokalrådet og bylauget træffer beslutninger på, da man ikke ønsker, at bylaugets hjemmeside skal være byens ansigt udadtil. Den er ikke helt tilfredsstillende som ansigtet udadtil, siger nogen.

Borgerne siger samtidigt, at de også fremover vil benytte Veerst.info, som deres kilde til lokal information, hvilket vi naturligvis er meget glade for at høre her på sitet.

OnLocation_Veerst3

Foto: Jeppe Søe i samtale med borgere i Veerst på filmdagen ved Veerst-filmens tilblivelse

På “Veerst.dk” nu på Veerst.info, spekulerer vi naturligvis på, hvad lokalrådet vil opnå ved at tvangsredelegere domænet: veerst.dk til lokalrådet og bylaugets hjemmeside. Hvis lokalrådet har været meget utilfreds med vores koncept og det som sitet er kendt for sammen med filmen om “Tanja og verdens sødeste naboer”, så havde de velsagtens betakket sig for at tage vores navn i brug som domæne til deres (byluagets) hjemmeside. Det har vi vanskeligt ved at tro er tilfældet. Så ville det trods alt være mere logisk, at bruge et domænenavn såsom veerst-bylaug.dk eller veerst-lokalraad eller et subdomæne såsom lokalraad.veerst.dk, som vi har tilbudt dem.

Kan det tænkes, at lokalrådet og bylauget er helt enige med borgerne af den positive kritik af vores arbejde med at udvikle “Veerst.dk”, som nu er på Veerst.info? Kan man forestille sig, at det er derfor lokalrådet absolut vil flytte brugen af domænet veerst.dk til bylauget, så bylauget og lokalrådet kan komme til at nyde eksklussiv gavn af det frivillige arbejde, der er gjort fra vores side, men uden om og hen over hovedet på det frivillige arbejde, der er lagt i det? Man har ikke tilbudt os at bruge domænet veerst-bylaug.dk nu når veerst.dk skal bruges til veerst-byalug.dk, hvilket vi også havde takket pænt nej tak til. Men hvis bylauget tager domænet Veerst.dk i brug, vil vi foreløbigt tage det som udtryk for, at bylauget er meget stolte af det, som “Veerst.dk” nu på Veerst.info er kendt for rundt i landet og en smule i udlandet. Det er blandt andet veerst-filmen og skarpe nyhedsartikler om naboskabet til kæmpevindmøller. Vi ved i hvertfald, at en del borgere i Veerst er positive overfor “Veerst.dk” nu på Veerst.info, så vi vil også tage det til indtægt for, at lokalrådet og bylauget vil udnytte denne egenskab ved domænenavnet. Det virker absurd, hvis lokalrådet blot har taget domænet veerst.dk væk fra os, for at fjerne noget i Veerst sogn, som en del borgere var positive overfor, så mon ikke de enten tager domænet i brug, selvom det så bliver knyttet sammen med “Veerst.dk” nu på Veerst.info.

Hvis nogen synes, at logikken kan blive vanskelig med alle de tilknytninger mellem domæner mv., så kan vi fint følge dem i forvirringen. Vi tager gerne en drøftelse med lokalrådet, men ud fra det synspunkt at “Veerst.dk” nu på Veerst.info er værdsat og værdifuldt, også for lokalrådet!